Lene Nørkjær Coaching

Coaching for unge mellem 15 og 25

Vejen til større glæde og livsmod starter her

Velkommen til

dig som er bekymret for dit barn

Måske har du en rigtig fin kontakt med dit barn, men synes du mangler redskaberne til at hjælpe dit barn. Måske synes du, at du er for tæt på til at kunne være den bedste hjælp. Eller måske er det svært for dig, at få lov til at hjælpe dit barn. 

Ofte trækker unge mennesker sig væk fra deres forældre i teenageårene, hvilket er helt naturligt og sundt, men det er ikke desto mindre både smerteligt og frustrerende, når man som forælder ser ens barn have det dårligt og så ikke kunne få lov til at hjælpe. 

Det den unge tumler med, kan handle om mange forskellige ting som fx. noget i skolen, venskaberom dig som forældre eller om den unges tanker om sig selv. Det er ikke sikkert, du ved, hvad det drejer sig om. Du ser måske bare udefra, at dit barn mistrives. Måske trækker dit barn sig tilbage og isolerer sig, måske reagerer dit barn med vrede, måske noget helt tredje eller fjerde. 

Ofte er det nemmere for en udefra at nå ind til et ungt menneske og åbne op for det, der er svært.

Når den unge kommer til mig, så tager jeg altid udgangspunkt i det, som den unge synes er svært i livet. Sammen finder vi nye måder at se tingene på, som gør det nemmere at være den unge. Jeg hjælper ham/hende med at få øje på det, der er godt i hans/hendes liv og bygge videre på det og hjælper ham/hende med at se nye handlemuligheder, som bringer ham/hende tættere på det liv han/hun gerne vil have. 

Du kan lave en aftale med mig om en gratis 15 minutters samtale, hvor vi kan tale om, hvordan jeg bedst kan hjælpe dit barn. Tryk på kontaktknappen herunder.

Hvis du gerne vil høre mere om, hvad jeg oplever unge mennesker tumler med og som dit barn måske også tumler med, så læs videre herunder. Det er en kopi af det, jeg har skrevet til de unge. 

Hvis du gerne vil vide mere om min baggrund for at kunne hjælpe dit barn, så læs mere om mig i fanen “Om mig”.

Høje krav

Der bliver stillet høje krav til unge mennesker alle steder fra, så der er meget at skulle leve op til. I skolerne er der hele tiden fokus på at nå målene og få gode karakterer, for at kunne komme videre på gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse og herfra videre til de videregående uddannelser, så man klarer sig godt i livet. Det lægger et stort pres på dig som ung.

Blandt vennerne kan der opstå en form for konkurrence og mange vil gerne have styr på det hele. Især 12-talspigerne, som de så skønt kaldes, har tendens til at blive stressede over at skulle præstere til perfektion og deres verden kan bryde sammen, når karakteren ikke bliver som forventet.

Selvom mange unge trækker sig fra deres forældre i ungdomsårene, vil de fleste unge gerne have, at deres forældre er stolte af dem. Så de færreste kan sige sig fri for, på et eller andet plan, at prøve at leve op til forældrenes forventninger. Og forældre har mange bekymringer på deres børns vegne. De ønsker, at deres børn klarer sig godt, så de kan få et godt liv.

Nogle unge ser det som en umulig opgave at leve op til kravene og giver op. De prøver i stedet at være ligeglade eller måske ligefrem gøre præcis det modsatte af det forventede. De opgiver at gå i skole, de laver ikke lektier, de hænger ud med vennerne og søger det "nemme" liv.

De svære tanker

Aldrig har sammenligningsgrundlaget været højere end nu, hvor der er fri adgang til hele verdens befolkning via de Sociale Medier. Og der er ikke grænser for, hvor rosenrødt og lækkert mange kan få deres liv til at se ud. De sociale medier flyder over med unge mennesker af begge køn, der poster fra deres perfekte liv med slanke veltrænede kroppe og smart tøj og det er svært ikke at sammenligne sig med perfektionen. Det kan gøre, at man selv kommer til at føle sig helt forkert og som en fiasko.

Mange unge får/har tanker som:
Jeg er ikke god nok
Jeg er ikke dygtig nok
Jeg er grim
Jeg er for tyk
Jeg er ikke klog nok
Jeg føler ikke, jeg hører til
Jeg er kedelig
Jeg har ingen venner
Der er ingen, der synes, jeg er interessant
.... Du sætter bare dine egne dårlige tanker ind her.

Det kan være svært at tumle med på egen hånd.

Jeg kan berolige dig med, at du er præcis, som du skal være. Verden har ikke brug for perfektion. Og hvad er perfektion egentlig for noget? Det er jo super forskelligt fra person til person, hvad man kan lide ved andre. Tænk hvis der var én rigtig måde at være og se ud på og alle var præcis sådan! Gaaaaab - hvor ville det være kedeligt. Der er faktisk plads til rigtig mange måder at være på i verden, så der er også plads til at være den, du er.
Tænk på dem du kender, som du holder af. Er der en eneste af dem, som du synes er komplet fejlfri? Nej, vel? Det er heldigvis sådan, at der er noget, man elsker, dem man kender for, og så er der noget, man elsker dem på trods af.

Bekymringer om klima, krig, inflation, forurening, sygdomme... osv.

Der er nok at bekymre sig om i denne verden og vi bliver bombarderet med det i Nyheder og på de sociale medier.
Hvis vores tanker hele tiden kredser omkring alt det, der er galt og for det meste helt uden for vores indflydelse, så er det virkelig stressende.
Det værste er, at klimaet ikke bliver bedre at at vi bekymrer os, inflationen bliver ikke lavere af at vi bekymrer os, osv. Så i virkeligheden skal vi lade være med at bekymre os, da hverken vi selv eller verden får noget som helst godt ud af det, hvis ikke vi sætter handling bag bekymringerne. Men hvor skal vi starte, hvis vi vil gøre en forskel og nytter det overhovedet noget? Er det hele ikke bare for sent?
Vi kan ikke handle på alle områder. Men vi kan gøre vores bedste på egen hjemmebane og opfordre til, at alle andre gør det samme. For nogle giver det mening at melde sig ind i en bevægelse, som arbejder med et specifikt område, som har betydning for dem. Fx har klimabevægelsen fået stor tilslutning og til og med stor indflydelse. Og tænk - den blev for alvor sat i gang af en lille svensk pige som satte sig til at demonstrere med et papskilt på gaden i stedet for at gå i skole, fordi hun var bekymret for klimaet.

Forholdet til forældrene og evt. nye papforældre og søskende

Da du var mindre talte du måske med dine forældre, når der var noget, der var svært i dit liv. Men det er sikkert ikke så nemt at tale med dine forældre mere. De fleste unge trækker sig fra deres forældre i teenageårene, hvilket er helt naturligt, da de skal finde deres egen identitet og løsrive sig fra forældrene. Det er en forberedelse til at skulle ud og leve ens eget liv. Men det gør måske, at du kan opleve det, som om dine forældre ikke rigtig forstår dig mere og også oplever, at de blander sig alt for meget i dit liv. De kommer med råd du ikke har bedt om, og ofte synes du slet ikke rådene passer til dig. Eller de stiller krav til dig, som du synes er urimelige eller uopnåelige.
Så det kan være, at en del af det, du tumler med, handler om dine forældre.

Det kan også være du tumler med, at dine forældre er blevet skilt og kæmper mod hinanden, og du står i krydsilden mellem dem og kommer i klemme. Det giver mange unge et loyalitetsproblem og det er svært at se sine forældre kede af det og måske endda være hadefulde overfor hinanden.
Med skilsmisser kommer der også ofte ekstra "familiemedlemmer" ind fra venstre, som man skal forholde sig til, hvilket kan være super svært. Pludselig er der helt nye måder at gøre ting på, som man forventes bare at rette ind efter. Der er nye mennesker, der skal læres at kende og forventninger til, at man skal kunne lide hinanden, selvom man ikke selv har været med til at vælge den nye familie. Der kommer masser af følelser op i sådan en situation. Følelser som kan blive set på som forkerte af omverdenen og en selv, men som er helt almindelige og naturlige. Ikke dermed sagt, at man ikke skal arbejde med dem over tid, så det kan blive nemmere for en selv og ens familie at være i den nye situation.

Forholdet til vennerne

Det kan være, at du er en af de heldige, der har en god ven eller veninde, måske endda flere, som du kan tale med om alt muligt og gør det. Men mange unge finder det svært at tale med vennerne om det, de tumler med. Mange unge har fornemmelsen af, at de er alene om at have det, som de har det og er bange for, hvordan vennerne vil reagere, hvis de fortæller om det der foregår indeni til dem. Det giver ofte en følelse af ensomhed og en følelse af, at være alene om at have svære tanker og dette fører ofte til endnu mørkere tanker.
Mange unge trækker sig tilbage i deres egen verden. Og det er blevet ufatteligt nemt at trække sig tilbage. Der er altid en underholdningskilde i nærheden - som oftest i hånden. Telefonen giver et væld af "flugt"muligheder. I med hørebøfferne, på med musikken, på med et spil eller ind på de Sociale Medier. Hvis man også lige har en hætte, kan man trække den godt ned over hovedet, så man kan skærme sig yderligere. Fine signaler til verden om, at den skal blive udenfor.
Denne måde at være i verden, ser jeg på daglig basis, på den skole jeg underviser på. Det gør det svært for de unge, jeg møder at få nye venskaber.
En del elever vælger helt at blive hjemme grundet angst for andre mennesker eller angst for at tage de offentlige transportmidler til skolen.
Det skal der gøres noget ved, ikke?

Skoleskift - ungdomsuddannelse - job: hvad skal der ske?

I løbet af ungdomsårene er det 100 % sikkert, at der kommer til at ske store forandringer i dit liv. Når folkeskolen slutter, skal der tages en beslutning. Hvad skal du? UU-vejlederne har formentlig presset på i årevis. Det samme har skolelærerne og dine forældre sikkert også. Skal det være 10. klasse, en erhvervsuddannelse, HF eller måske en af de gymnasiale ungdomsuddannelser? Der er mange retninger man kan gå. Hvad skal mine venner? Skal jeg vælge det samme som dem?

Måske har du slet ikke lyst til at gå i skole mere og vil bare have lov til at være derhjemme og tage en pause, eller få dig et job. Det falder sjældent i god jord, for der bliver råbt fra højre og venstre, at det er vigtigt at tage sig en uddannelse og ingen må være uden en eller anden form for beskæftigelse. Så der er krav om at der skal ske noget.

Ligemeget hvad der skal ske, så kan det være skræmmende at træde ud i det uvisse og skulle starte noget helt nyt op.
Hvis man skal starte skole op, så vil det for en del være første gang i mange år, at de har skullet møde nye klassekammerater. Hvordan er det lige man får dannet venskaber? Er der nogen, som man synes man klinger med? Kan de andre mon lide mig? Og så er der alt det faglige. Kan jeg følge med? Og lærerne - hvordan er de mon?

Hvis du skal have et arbejde for første gang, er du sikkert usikker på en masse ting i forhold til at skrive ansøgninger og gå til samtaler. Og når du får et job, hvad forventes der så af en på en arbejdsplads?

Det kræver altsammen mod. Mod til at møde nye mennekser og mod til at lære nye ting. Det kan jeg kan hjælpe dig med at opøve.

Eksamensangst og anden angst

Rigtig mange unge mennesker kæmper med eksamensangst, hvilket egentlig er ret naturligt og jeg kender ikke nogen mennesker, som ikke, i en eller anden grad, på et eller andet tidspunkt i deres liv, har oplevet at være voldsomt nervøse eller decideret bange for at skulle til eksamen eller holde tale eller skulle til jobsamtale, eller andet, hvor de skulle præstere foran andre mennesker.

Det kan være svært at skelne mellem voldsom nervøsitet og angst. Jeg kender selv en hel masse symptomer, som jeg har mærket, når jeg skulle noget, jeg var virkelig nervøs for. Måske kan du genkende noget af det? Jeg svedte i hænderne, mit hjerte bankede så højt, at jeg kunne høre det helt oppe i ørerne, jeg havde banken i tindingerne, mine læber summede, jeg havde ikke noget mundvand, hvilket gjorde det svært at tale, mine ben rystede, jeg havde ondt i maven, hvilket gav mig kvalme og så skulle jeg helt sikkert på toilettet. Nogle af de unge, jeg taler med, beskriver, at de har en følelse af, at de er ved at dø og at de ikke kan trække vejret. Det er skrappe sager.

Det mest nærliggende og nemmeste, når man har det sådan, er at holde sig væk fra situationer, hvor man bliver nervøs/bange. Umiddelbart giver det jo super god mening. Problemet med det er, at nervøsiteten/angsten har det med at sprede sig til andre områder af ens liv, hvor man også bliver væk, eller man undlader at gøre ting, man egentlig gerne ville. Det vil sige at angsten begynder at forhindre en i at få det liv, man gerne vil have. DET er et problem. Manglende eksaminer forhindrer en i at komme videre i uddannelsessystemet. Angst for andre mennesker forhindrer en i at tage offentlige transportmidler eller handle ind. Det bliver et problem at gå til en fritidsinteresse eller få et job. For nogle ender det med, at de isolerer sig fuldstændigt derhjemme og skal have professionel hjælp af en psykolog for at komme ud i verden igen.
Heldigvis er der en vej. Små skridt i den rigtige retning lidt efter lidt og en bevidsthed om, at det ikke er farligt at have angst. Man kan ikke dø af det, selvom det føles slemt.
Nogle tror at modige mennesker ikke føler sig nervøse eller angste - men hvis de ikke er nervøse eller føler angst, så kan man jo ikke kalde dem modige. Mod er, at gøre det man er nervøs/bange for, selvom man er det. Og det kan man øve sig i lidt efter lidt, så man kan få sit liv tilbage.

Adresse

Lene Nørkjær Coaching

Vejen til større glæde og livsmod starter her.